Fjernlåns-blog

blog til udveksling af ideer og erfaringer omkring lånesamarbejde og ressourcedeling

Status for Kørselsordning og Bøger til Døren

Efter frokost blev det så tid til et af de emner der har været diskuteret meget i fjernlånskredse i dette forår. René Olesen, Konsulent i Styrelsen for Bibliotek og Medier gav en status på kørselsordningen og på Bøger til døren.

Der er nogle kasser der er blevet væk
Som man kan se på tidligere indlæg på denne blog, har der været problemer med leveringstiderne via kørselsordningen, specielt i foråret har biblioteker oplevet meget lange leveringstider – fx materiale der har været mere end en måned undervejs. Ifølge René Olesen har man ikke hos Landstrygeren kunnet finde ud af hvor fejlen er opstået, men man har taget en række forholdsregler så problemet forhåbentlig ikke opstår igen.

Generelt blev det til en god debat omkring kørselsordningen (der er mange der har en holdning hertil), og vi fik genopfrisket de forskellige områder for ordningen, bl.a. at leveringsfristen for kørselsordningen på 24 timer gælder fra knudepunkt til knudepunkt. Bibliotekerne blev også opfordret til at bruge de rigtige køresedler med de rigtige oplysninger, da forkerte køresedler også kan være med til at skabe problemer.

Læs mere om Kørselsordningen.

Herefter blev det til et lynindlæg omkring Bøger til døren, da vi havde brugt det meste af tiden til at diskutere kørselsordningen 🙂

7 juli, 2008 Posted by | kørselsordning, oplæg, temadage | Skriv en kommentar

Et kørselsordningshjertesuk

Vi begynder nu at få rykkere for materiale, udlånt hos os d. 16. april og materiale, som vi har afleveret i vores system samme dato, er ikke kommet frem til de respektive ejerbiblioteker. Og det drejer sig vist om rigtig mange, da det selvfølgelig lige var den dag, vi havde allermest travlt. Vi havde holdt lukket dagen før p.gr.a. personaleseminar. Vi beklager selvfølgelig de gener, det måtte afstedkomme, men de er derude et sted – håber jeg.  Jeg har meldt det til René Olesen på BS, som ville give min besked videre til Landstrygeren.

Har andre samme problem??

 Jeg foreslår vi gør oprør!!!

Med venlig hilsen

Karen Bendix (BVFB (tidl. DVJB))

8 maj, 2008 Posted by | kørselsordning | 9 kommentarer

Kørselsordningen

Poul Erlandsen fra DPB skriver:

Jeg kunne godt tænke mig om I lagde noget ud om kørselsordningen, så vi evt. kun få erfaringer på bordet. Vi har netop i sidste uge (d. 21. januar) modtaget materialer fra andre biblioteker som var udlånt til os så langt tilbage som d. 22. december – altså en måned undervejs!
Biblioteksstyrelsen oplyser, at det nok skyldes mangel på kasser. Har I manglet kasser – vi her på DPB har ikke.
Ligemeget hvad så er en måneds transporttid IKKE acceptabelt!

Venlig hilsen
Poul Erlandsen
DPB

Hermed et oplæg til diskussion af kørselsordningen.

29 januar, 2008 Posted by | kørselsordning | 5 kommentarer