Fjernlåns-blog

blog til udveksling af ideer og erfaringer omkring lånesamarbejde og ressourcedeling

Modeller for e-dokumentlevering

På Forum for Fjernlåns Majmøde i Odense præsenterede Poul Erlandsen to interessante modeller for levering af elektroniske kopier af artikler direkte til slutbrugerne: 3D og RapidILL

3D er et DEFF-projekt baseret på de erfaringer man har gjort sig i forbindelse med anskaffelse og levering af artikler i elektronisk form på Danmarks Tekniske Informationscenter (Tidligere DTV) og et konkret system udviklet her. 3D står for Direkte Digital Dokumentlevering, og status er at systemet kører i testdrift på Aalborg Universitetsbibliotek.

RapidILL er et resource sharing system udviklet af Colorado State University Libraries’ Interlibrary Loan department. Danmarks Pædagogiske Bibliotek har haft en demoversion af systemet installeret i et stykke tid, og her har man haft stor glæde af systemet. RapidILL tilbyder 5-6 danske biblioteker at være med i pilotprojekt, og Poul Erlandsen opfordrede interesserede biblioteker til at melde sig.

10 juni, 2008 Skrevet af Rikke Lose | Uncategorized | | Endnu ingen kommentarer

Hvordan tilbydes E-ressourcerne i bibliotekerne

Det første indlæg på Forum for Fjernlåns Majmøde 2008 i Odense kom fra Gunhild Søndergaard, Projektleder på Københavns Biblioteker.

Gunhild præsenterede fire interessante eksempler på samarbejde og videndeling i forbindelse med formidling af e-ressourcer i bibliotekerne:

  • Biblioteksnetværk Storkøbenhavn
  • Licensguide.dk
  • Fjernadgang.dk
  • E-vitaminer

Biblioteksnetværk Storkøbenhavn handler både om samarbejde på tværs af folkebiblioteker og forskningsbiblioteker omkring formidling og bedre udnyttelse af de e-ressourcer som de deltagende biblioteker stiller til rådighed, og det handler om synliggørelse og nem adgang til e-ressourcer for studerende i Storkøbenhavn. Og så handler det ikke mindst om videndeling kollegerne imellem.

Licensguide.dk og Fjernadgang.dk er to samarbejder i folkebibliotekerne omkring forhandling af licenser på e-ressourcer, markedsføring og hjælp til benyttelsen af disse ressourcer.

E-vitaminer er et projekt der kører på Københavns Biblioteker. Formålet er at højne kendskabet til og brugen af bibliotekernes e-ressourcer blandt medarbejderne på biblioteket. Også dette projekt handler om videndeling og ikke mindst at styrke medarbejdernes kompetencer så brugerne kan få glæde af de mange muligheder der er i forbindelse med e-ressourcerne.

3 juni, 2008 Skrevet af Rikke Lose | oplæg, samarbejde, temadage | | Endnu ingen kommentarer

Samarbejde og videndeling – tanker fra Majmøde 2008

Først og fremmest tak til alle deltagere og oplægsholdere på Forum for Fjernlåns Majmøde 2008 i Odense for en spændende dag med spændende oplæg og masser af gode spørgsmål og debat.

Jeg har fået til opgave at sammenfatte dagen her på bloggen. Det vil jeg i dette indlæg og løbende vil vi lave indlæg om de enkelte oplæg på temadagen.

Temaet for dette års Majmøde var “Hvordan tilbyder vi E-ressourcer?” som vi fik tre interessante oplæg omkring inden frokost der belyste problemstillingen fra flere forskellige vinkler. Efter frokost var det så tid til at gøre status på en række forskellige områder relateret til fjernlån, ikke mindst på Kørselsordningen som jo har været et hot emne her på bloggen. Vi afsluttede dagen med at kigge lidt på tendenser i fjernlånet i et indlæg der samtidig blev en glimrende opsamling på dagens oplæg med udgangspunkt i Rethinking Resource Sharing og de anbefalinger som findes i initiativets manifest fra 2006.

I hovedtræk kan man sige at de tilbagevendende temaer på temadagen var samarbejde, viden- og ressourcedeling og ikke mindst global adgang og valgmuligheder for brugeren.

Samarbejde handler om samarbejde ikke bare forskningsbiblioteker imellem, men mellem de forskellige bibliotekstyper, hvilket Gunhild Søndergaard fik vist et eksempel på i forbindelse med Biblioteksnetværk Storkøbenhavn.

Ligeledes viste både Gunhilds og fx Marianne Vadgaard Christensens oplæg hvor vigtig videndeling er i forbindelse med at hjælpe brugerne til at få glæde af de mange e-ressourcer som bibliotekerne stiller til rådighed. Synliggørelse, global adgang og brug er ikke kun et spørgsmål om at brugerne skal opdage dem, men også om videndeling kolleger og biblioteker imellem, således at vi er bedst muligt rustet til at formidle ressourcerne til brugerne.

Poul Erlandsen pointerede i sit afsluttende oplæg hvor vigtigt det er at vi gør hvad vi kan for at hjælpe brugere, om det er vores egen bruger og om det er en bruger fra vores eget land eller fra et andet. I nogle tilfælde vil det være videndeling ved at hjælpe brugeren det rigtige sted hen, i andre ressourcedeling, og han sluttede af med at opfordre os alle til at “dare to share”.

Inspireret af de forskellige oplæg har jeg tilføjet en række links her på bloggen (i højre side) til understøttelse af vores videndeling.

Ikke mindst finder I alle oplæg fra temadagen her:

3D direkte digital dokumentlevering, bibliotek.dk i WorldCat, Copyright og e-ressourcer, Status automatisk fjernlån, Hvordan tilbydes e-ressourcer i bibliotekerne, Kørselsordningen og bøger til døren, rapidILL, Tendenser i fjernlånet

29 maj, 2008 Skrevet af Rikke Lose | temadage | | Endnu ingen kommentarer

Et kørselsordningshjertesuk

Vi begynder nu at få rykkere for materiale, udlånt hos os d. 16. april og materiale, som vi har afleveret i vores system samme dato, er ikke kommet frem til de respektive ejerbiblioteker. Og det drejer sig vist om rigtig mange, da det selvfølgelig lige var den dag, vi havde allermest travlt. Vi havde holdt lukket dagen før p.gr.a. personaleseminar. Vi beklager selvfølgelig de gener, det måtte afstedkomme, men de er derude et sted – håber jeg.  Jeg har meldt det til René Olesen på BS, som ville give min besked videre til Landstrygeren.

Har andre samme problem??

 Jeg foreslår vi gør oprør!!!

Med venlig hilsen

Karen Bendix (BVFB (tidl. DVJB))

8 maj, 2008 Skrevet af Karen Bendix | kørselsordning | | 5 Kommentarer

Fjernlånets Majmøde – endeligt program, pris og tilmelding

Så har vi fået lagt det endelige program for Fjernlånets majmøde d. 28.5.2008. Majmødet vil i år blive afholdt i Odense Kongres Center (Odense Sport og Event), som ligger på Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ. Bus 81 og 82 kører til Kongres Centeret hver halve time fra Odense Station.
Prisen vil være 750,- for medlemmer af DF og 900,- for ikke-medlemmer. Tilmelding kan gøres her:
Tilmelding

Temaet på Majmødet er: Hvordan tilbydes E-ressourcer

09.30-10.00 Ankomst og kaffe

10.00-10.15 Velkomst

10.15-11.15 Hvordan tilbydes e-ressourcerne i bibliotekerne- Gunhild Søndergaard, Projektleder på Københavns Kommunes Biblioteker

11.15-11.45 Præsentation af nye modeller for E-dokumentlevering – 3D og Rapidill. Poul Erlandsen, Afdelingsleder Dokumentlevering og Samlinger, Danmarks Pædagogiske Bibliotek

11.45-12.15 Copyright på E-ressourcer – Marianne Vadgaard Christensen, Bibliotekar i Tidsskriftsservice (Licenser), Statsbiblioteket

12.15-13.15 Frokost

13.15-13.45 Status for Kørselsordning og Bøger til Døren – René Olesen, Konsulent i Styrelsen for Bibliotek og Medier

13.45-14.30 Status for Automatiseret Fjernlån – Anders-Henrik Petersen, Databasekonsulent, DBC

14.30-15.00 Kaffe

15.00-15.20 Status for OCLC-Projekter i Danmark – Helle Brink, Funktionsleder for Fjernlån, Statsbiblioteket

15.20-15.45 Tendenser i Fjernlånet – Poul Erlandsen, Afdelingsleder Dokumentlevering og Samlinger, Danmarks Pædagogiske Bibliotek

15.45-16.00 Opsamling og afslutning

Vi håber at se rigtig mange fra både folke- og forskningsbiblioteker

17 april, 2008 Skrevet af Karen Bendix | temadage | | Endnu ingen kommentarer

Fjernlånets majmøde

Onsdag d. 28.5.2008 afholder Forum for Fjernlån temamøde. Mødet bliver afholdt i Odense Kongreshus. Det overordnede tema vil være “Hvordan tilbyder vi E-ressourcer?”

Der er blevet lagt et foreløbigt program, som ser således ud:

09.30-10.00 Ankomst og kaffe
10.00-10.15 Velkomst
10.15-11.15 Hovedtale – Biblioteknetværk StorKøbenhavn
11.15-11.45 Nye modeller for e-dokumentlevering
11.45-12.15 Copyright på elektroniske ressourcer
12.15-13.15 Frokost
13.15-13.45 Kørselsordning og Bøger til Døren
13.45-14.30 Automatiseret Fjernlån
14.30-15.00 Kaffe
15.00-15.20 OCLC-Projekter
15.20-15.45 Trends
15.45-16.00 Opsamling og afslutning

Vi henviser til Forum for Fjernlåns hjemmeside, hvor der snarest muligt vil være mulighed for tilmelding. Vi håber, at der kommer rigtig mange. Hjemmesiden kan I finde her: http://www.dfdf.dk/arrangementer.php?foraId=2&fmenuid=22

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

12 marts, 2008 Skrevet af Karen Bendix | temadage | | Endnu ingen kommentarer

Lånesamarbejde i udvikling – SB

Følgende artikel omkring fjernlån er blevet publiceret på Statsbibliotekets Nyheder for biblioteker:

http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyheder/lanesamarbejde-i-udvikling/

14 februar, 2008 Skrevet af Rikke Lose | samarbejde | | Endnu ingen kommentarer

Kørselsordningen

Poul Erlandsen fra DPB skriver:

Jeg kunne godt tænke mig om I lagde noget ud om kørselsordningen, så vi evt. kun få erfaringer på bordet. Vi har netop i sidste uge (d. 21. januar) modtaget materialer fra andre biblioteker som var udlånt til os så langt tilbage som d. 22. december – altså en måned undervejs!
Biblioteksstyrelsen oplyser, at det nok skyldes mangel på kasser. Har I manglet kasser – vi her på DPB har ikke.
Ligemeget hvad så er en måneds transporttid IKKE acceptabelt!

Venlig hilsen
Poul Erlandsen
DPB

Hermed et oplæg til diskussion af kørselsordningen.

29 januar, 2008 Skrevet af Rikke Lose | kørselsordning | | 5 Kommentarer

DF’s vinterinternatmøde Klarskovgård, Korsør

På DF’s vinterinternatmøde, som i år bliver afholdt d. 31. januar til d. 1. februar på Klarskovgård, har bestyrelsen for Forum for Fjernlån en lille stand. Du er velkommen til at kigge forbi og høre mere om vores arbejde og måske melde dig ind i vores forum.

Vi glæder os til at se dig

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

28 januar, 2008 Skrevet af Karen Bendix | temadage | | Endnu ingen kommentarer

Velkommen til fjernlåns-bloggen

Velkommen til DF Forum for Fjernlåns nye blog om lånesamarbejde og ressourcedeling.

Hvorfor en blog?

Vi har længe syntes at os der arbejder med fjernlån har trængt til en ny og mere dynamisk måde at kommunikere med hinanden omkring de emner der rør sig inden for ressourcedeling. Vi har derfor besluttet os for at prøve med en blog. Her kan vi diskuttere og informere om spændende emner inden for området.

Vi ved fra diverse fjernlånskonferencer og temadage at der er masser af spændende ting at diskutere, og vi håber på at vi med denne blog kan være med til at give jer en endnu bedre mulighed for at gøre dette.

Hvem står bag?

Bloggen vedligeholdes af bestyrrelsen for DF’s Forum for Fjernlån.

Hvad kan man finde her?

Vi vil jævnligt oprette indlæg på bloggen om forskellige emner der har interesse for os. Det kan fx være omkring:

  • Automatisering
  • Samarbejde på tværs af grænser
  • Licenser/ophavsret
  • Elektronisk distribution
  • Kørselsordningen
  • og meget meget mere

Hvem kan bruge den?

I første omgang vil det være os i bestyrrelsen der kan oprette nye indlæg på bloggen, men alle der har lyst kan kommentere de enkelte indlæg. Har du noget du gerne vil have taget op på bloggen, laver vi selvfølgelig et indlæg.

Vi håber du har lyst til at lyst til at deltage i de spændende diskussioner her på bloggen.

Mange hilsner

Helle Brink, Karen Bendix Larsen, Karin Englev, Marianne Olander og Rikke Lose

24 januar, 2008 Skrevet af Rikke Lose | bloggen | | 2 Kommentarer